| Gerd Hiort Petersen |
|
Keramiker Gerd Hiort Petersen blev Bornholms første kvindelige pottemagerlærling, da hun som ung kom i lære på Michael Andersens Keramikfabrik. Ganske vist brød hun efter to år kontrakten og kom på Kunsthåndværkerskolen. Hun havde tegnet og malet fra barnsben og var desuden stærkt påvirket af skolekammeraten Mette Munch Petersens forældre, kunstnerne Lisbeth Munch Petersen og Poul Høm. »Jeg troede i begyndelsen, at jeg skulle være maler eller billedhugger, men jeg har fundet ud af, at keramikken rummer begge dele. Jeg kan male og arbejde skulpturelt med stentøjet, og porcelænet giver mig mulighed for at arbejde grafisk og akvarelagtigt.« Allerede som 27-årig, hvor Gerd arbejdede og havde eget atelier på Den Kgl. Porcelænsfabrik, blev hendes stentøj og porcelæn udstillet i ind- og udland. I dag kommer opgaverne, bl.a. meget store relieffer til kirker, helt af sig selv. »Men sådan har det bestemt ikke være altid. Indtil for en fem-seks år siden var vi fattige som kirkerotter. Det er svært at leve af kunsthåndværk,« fortæller Gerd Hiort Petersen, der i dag er anerkendt som en af landets ypperste keramikere. Hun og hendes mand, keramikeren Hans Munck Andersen, arbejdede for over 30 år siden i fælles atelier på Den Kongelige, og da først Hans og siden Gerd vandt porcelænsfabrikkens konkurrence om årskrus, brugte de pengene til et hus på Bornholm. »Selv om det rippede os totalt økonomisk, fortrød vi aldrig,« siger Gerd Hiort Petersen, hvis keramiske arbejder, fortrinsvis store farvemættede fade, skåle og relieffer, bærer præg af hendes sans for klipper, stregornamenter i marker og græs, den bornholmske natur. Gerd Hiort Petersen siger, at alle farver er rigtige – det er farvekompositionerne, der – sammen med lerets form - gør dem til noget særligt. |