
Lisbet Thorborg Andersen
værksted:
Møbelfabrikken
Gl. Rønnevej 17b
3730 Nexø
Alt nyt bygger på noget eksisterende. Som keramiker arbejder jeg sammen med dem, der har været her før mig. Den keramiske tradition er fyldt med mystiske figurer og ansigter. Dem bruger jeg som inspiration for min egen formgivning af figurative abstraktioner, gennem hvilke jeg undersøger relationen mellem menneske, natur og spiritualitet. Når jeg sandstøber, udøver jeg en form for omvendt arkæologi. Objekterne udgravet i sand er ikke fund fra fortiden, men skabt som visioner der rækker ind i fremtiden. Benede væsener, billeder og symboler. De er som tidsrejsende eller artefakter fra en anden verden. Refleksioner over forbindelsen mellem menneskelige udtryk op igennem tiden.
